D. 26.11.11. Tirsdag D. 23.11. ringede Mette til mig, hun havde en lille Rotwieler en uge gammel, men tæven havde ingen mælk så den lille fik en fl. ind imellem, men den fik alt alt for lidt, jeg havde desværre ingen amme til dem, men vi aftalte at hun skulle give den lille noget mere fl. og jeg ville kontakte dem straks jeg fik noget ind.
Det skal så lige siges at Mettes tæve ikke var synderlig intereseret i hvalpen, for havde den været det ville jeg aldrig ha foreslået at finde en amme, det ville være så synd for tæven....
Dagen efter kom der en mail fra Lotte, ja den var som sendt fra himlen, hun havde en lille Collie hvalp på 14 dage, og normalt ville jeg ikke kunne bruge den, da en sammeføring skal ske inden for den 1. uge...... men Lotte havde først lige hørt om min side, så derfor henvendte hun sig så sent.
Jeg fik hurtig ringet til Lotte og hun var helt med på at prøve med den lille Rotwieler hvalp.... jeg ringede derefter til Mette som var lykkelig for at der var en amme, så der blev udvekslet tlf nr og Mette og Lotte aftalte at Mette skulle komme med den lille, dette her skulle bare prøves, da det jo ville være så godt for begge hvalpe, at de var 2.
Sammeføringen gik godt, og jeg ligger her Lottes beretning ind ordret som Lotte har skrevet det.......
Lotte skriver......
Om formiddagen D. 23.11. skrev jeg til ammestuen at vi havde en Collie som kun havde 1 levende hvalp, vores hvalp er 2 uger og hundemor har masser af mælk så der er plads til flere hvalpe.
Omkring middag ringede Kirsten at hun måske havde en hvalp som trængte til hjælp og om hun måtte videregive vores tlf. nr.
2 tlf. samtaler senere og det var blevet aften kom Mette med deres lille Rotwieler hvalp, deres tæve havde ingen mælk så hvalpen havde kun taget ganske lidt på, den uge den havde levet, dette var sidste udvej.
Vi lukkede Nynne vores tæve ud at tisse, og imens hun var ude gnubbede vi de 2 hvalpe op af hinanden , og holdte dem sammen til Nynne kom ind.
Hun kikkede lige en extra gang og blev lidt forskrækket da den sorte klump bevægede sig ...... hun snuste og snuste gik lidt rundt i kassen og efter 10 min. lagde hun sig, hun slikkede sin egen hvalp og snuste til den ny.
De 1. gange den kravlede ind til hende, flyttede hun sig lidt, men begyndte hurtig at slappe af...
Efter 1 times tid tog Mette hjem og den lille hvalp blev, da vi syntes det lovede godt.
Jeg sad ved kassen og Nynne slappede helt af og efter 10 min. lagde jeg hvalpen til sammen med vores egen hvalp, Nynne vendte hovedet om kikkede og lagde sig afslappet ned igen og så var den ligesom accepteret.
På det 1. døgn har den lille nye hvalp taget
100 g på , og det var hvad den havde taget på den 1. uge inden den kom her, og det fortsætter fint, så det går bare rigtig godt.
De 2 hvalpe søger fint hinanden og viser at de begge har stor gavn af at have fået en søster..
Så sejt af vores dejlige tæve.....
Hilsen fra Lotte
D. 25.4.10 Denne dejlige beretning er skrevet af Marie, hvis tæve en labrador fik en enkelt hvalp, og fik en cocker hvalp i pleje + en labrador hvalp 2 hvalpe fra 2 forskellige kuld........
Min labrador tæve Freja, fik torsdag D. 8.4. en lillebrun hvalp - til min store skuffelse , da jeg havde drømt om et kuld på 4 - 8 hvalpe.
Få timer efter fødslen kørte jeg til dyrlæge , som tjekkede Freja for flere hvalpe, men der var ikke flere.
Min dyrlæges og min bekymring for den lille hvalp, gjorde at jeg søgte på nettet efter hjælp, min dyrlæge oplyste at der var en kvinde som formidlede moderløse hvalpe, men hun kendte dog ikke tlf. nr. eller hjemmeside, så jeg gik hjem på nettet og søgte rundt til jeg fandt ammestuen.
Jeg ringede til Kirsten, og fortalte om vores sitiuation , der gik få timer, så var vi lagt ind på ammestuens hjemmeside, hvor vi søgte nogle hvalpe.
Fredag begyndte Freja at opfører sig meget mærkeligt, begyndte at stønne - puste var meget rastløs og ledte forvirret rundt i haven og huset.
Lørdag D.10.4. blev jeg ringet op af Kirsten fra Ammestuen, hun var blevet kontaktet af en meget ulykkelig kvinde som havde mistet sin cocker tæve og 4 hvalpe under et kejsersnit, hun stod nu med en lille han cocker hvalp, jeg blev meget glad for at kunne hjlæpe denne lille hvalp, og håbede bare på at sammenføringen ville gå godt.
Samme aften kom Hanne med sin lille cocker hvalp, jeg havde gemt de puder som Freja havde født på.......jeg sendte Freja i haven med lidt mad, så tørrede jeg min egen lille hvalp og den lille cocker ind i blodet fra fødslen..... da Freja kom ind, virkede hun en smule forvirret, men efter 5 - 10 min bad jeg hende lægge sig, jeg lagde begge hvalpe til, og hun accepterede det med det samme.
Freja betragtede sin nye lille adoptiv hvalp som sin egen, slikker ham - nusser ham og holder ham ren.
Freja faldt nu helt til ro, da hun fik en extra hvalp.
Søndag D. 19.4. blev der igen ringet op af Kirsten fra Ammestuen, hun var blevet kontaktet af en kvinde som havde en 3 uger gammel lys labrador hvalp, hvor tæven havde bidt den 2 gange, så den måtte syes.... tæven ville ikke have noget med den at gøre, hvilket jo ikke var optimalt for den lille hvalp.
Kirsten spurgte om jeg havde lyst til at prøve at sammenfører den med de andre... jeg kunne ikke modstå sådan en lille hvalp, også selvom den var lidt ældre end de to andre.
Dorte som ejer den lille hvalp, kom med den mandag eftermiddag, jeg gjorde det samme som ved første sammenføring... lukkede Freja ud, og tørrede alle 3 hvalpe ind i lidt blod fra Frejas fødsel.
Da jeg lukkede Freja ind til hvalpene, var der lidt uro, Freja syntes at den lille var for aktiv og larmede lidt, og den lille hvalp var lidt sky overfor Freja, hvilket man godt kan forstå, men efter lidt tid, bad jeg Freja om at lægge sig og lagde så alle 3 hvalpe til.... det accepterede hun.
I dag D. 24.4. går alt godt, det har været nogle hårde dage, Freja og den nye lille hvalp skulle lige venne sig til hinanden, og det går meget bedre nu.
Freja syntes stadig at der er meget gang i den lille nye, og hun passer meget på de 2 små, men så længe at alle 3 kan sove og spise sammen er jo en stor succes.
Den lyse labrador hvalp er lidt mere fremme i udviklingen, og det betyder at hun er mere ude og tumle, hun syntes til tider at hendes adoptiv søskende endnu er lidt kedelige, men så aktivere jeg hende lidt.
De tager allesammen godt på, og udvikler sig som de skal..
Jeg ved ikke hvad jeg skulle have gjort, hvis jeg ikke fandt ud af at Ammestuen eksisterede, da det har hjulpet både min tæve og min lille hvalp.... tak for det Kirsten, det er et godt stk. arb. du gør :o)
Denne tid bliver noget jeg altid vil huske som en hård tid - lykkelig tid - underholdende og ikke mindst trist når de rejser hjem igen....
Jeg er så glad og taknemmelig for at min tæve har kunnet klare begge sammenføringer så godt, og har fundet sig i det, jeg har jo sagt ja på hendes vegne....
Mange hilsner fra Maria....
Tak Marie for en dejlig beskrivelse omkring det at ta plejehvalpe ind.......... og tak for de søde ord.....
D. 4.8.09 Denne skønne beretning er skrevet af Marika på 14 år, hun og hendes fam. mistede en tæve lige efter fødslen, og hvalpene kom i pleje hos Susen og Birgitte.
Da vores gl. danske hønsehund blev drægtig, var vi alle utrolig spændte og glade for at vi endelig skulle have hvalpe.
Frida var min brors jagthund, som han havde trænet med siden vi fik den, hun var med alle steder, ja hun sad endda på have traktoren når Kristian skulle slå græs.
Faderen til hvalpene var også vores og Frida og Cassinni havde været bedste venner siden Cassinni kom til os 7 mdr gammel, utrolig sky og bange for alting - og Frida blev huetig hans " støtte pædagog " som vi kaldte det.......
Ugerne gik og vi blev mere og mere spændte, som man jo gør.... i mellemtiden blev Frida større og større og spiste mindre og mindre - vi prøvede alverdens foder, men hun ville bare ikke spise, Cassinni blev også mere og mere vagtsom, og der var ingen tvivl om at han passede på Frida.
D. 8.6. var Frida blevet så stor at hun næsten ikke kunne gå - ingen tvivl om at der var mange hvalpe i hende.....
D. 10.6. var det helt galt, hun lå bare og pustede og Flemming - mín mors nye mand, som er dyrlæge - var bange for at hun måske var ved at få en fostervands forgiftning, og min mor kaldte på mig, hun fortalte at vi blev nødt til at lave kejsersnit på Frida, og at jeg blev nødt til at hjælpe, min mor stillede sig klar til at tage imod de små hvalpe når de kom ud.
Flemming lagde Frida i bedøvelse og begyndte derefter at åbne hende, og i løbet af halvandet min. kom der ialt 16 små hvalpe ud, min mor tørrede det værste blod væk, mens jeg skulle sørge for at der var liv i dem, og at deres slimhinder var fri.
Desværre gik 5 hvalpe til i løbet af den kompliserede fødsel 2 døde af navlebrok og de sidste 3 var dødfødte eller døde pga iltmangel ved fødslen.
Men ellers virkede det hele som en succes historie, Frida var ved at vågne op, vi havde 11 små livlige hvalpe der bare ventede på det, og Frida vågnede da også men , havde det ikke særlig godt og der gik ikke mere end 30 min, før vi kunne se at hendes tandkød blev mere og mere blegt, og på trods af at Flemming gjorde hvad han kunne, men desværre havde Frida forladt os, og hendes små hvalpe stod nu uden nogen mor.
Både min mor og Flemming har fuldtids job, så ingen af dem havde mulighed for at have tid til at opflaske hvalpene, så vi forsøgte at ringe rundt, mens vi skiftedes til at sidde ved hvalpene, vi sænkede varmelampen og håbede at de snart ville få lidt varme i kroppen, mens vi gned dem for at få blod omløbet igang.
Min far var heldigvis til hundetræning med en som havde en falsk gravid ruhåret hønsehund-med mælk, og vi ville prøve at sætte hvalpene sammen med tæven, men hun kunne desværre ikke finde ud af det.
I mellemtiden havde vi igennem Ammestuen.dk ´fået kontakt til Birgitte i Mårslet ved Århus, en lille times kørsel fra os, de havde en tæve med kun en hvalp,derudover havde vi igennem radioen fået kontakt til to i henholdsvis i Padborg og Haderslev, så jeg kørte med vores naboer´, med varme i sæderne til hvalpene til Mårslet med de 4 af hvalpene til Birgittes Shetland sheepdog, som med lidt overtalelse fra Birgittes side tog de 4 hvalpe til sig.
I mellemtiden kørte Flemming til sønder jyll med de resterende 7, men de endte dog alle i Padborg da tæven ikke ville tage dem til sig.
Dagen efter ringede Birgitte og sagde at det gik fint, men at hun var bange for at hendes tæve ikke kunne klare så mange - men hun ville gerne beholde den ene af dem- hun beholdte tæven som nu hedder Fanny,.
10 min efter Birgittes opringning, ringede dem fra Padborg for at sige at det ikke fungerede.
Så mens mor kørte til Mårslet tog Flemming turen til Padborg for at hente hvalpene, nu stod vi igen med 10 hvalpe.
Kirsten fra Ammestuen.dk havde i mellemtiden fundet frem til en Cane Corso tæve i Roskilde, som før havde opfostret hvalpe og kunne tage alle 10 , så min mor en veninde og mig tog turen til Roskilde, og vi sad og fodrede hvalpene med modermælkserstatning på vejen over Storebælts broen.
Vi kom over til Susen og Stacia hendes tæve som straks tog imod de 10 små hvalpe, der gik ikke mere end 3 min., så kunne vi ikke få lov til at komme ind til dem.
Og så kørte vi ellers tilbage til midtjyll. igen.
Vi har jævnligt kontakt med både Susen og Birgitte, de 5 af hvalpene hos Susen gik desværre til, to af dem var meget små, og deres suttereflekser fungerede ikke optimalt, den ene lagde Stacia sig desværre på, og de sidste to havde fået for lidt ilt ved fødslen og fik nogle epilepsi-lignende anfald, der var ingenting vi kunne gøre og de døde begge i løbet af et døgn.
Vi har været hos hvalpene i Roskilde et par gange med modermælkserstatning, og det er virkelig fantastisk den måde Stacia har taget hvalpene til sig på.... og Leonardo en af Stacias tidligerer plejehvalpe, en 5 mdr.gammel hanhund hjælper til med at slikke dem etc.
Hvalpene er nu 6 uger og 1 dag gamle og stortrives, Fanny kommer hjem D. 2-3./8 og hvalpene hos Susen kommer også snart hjem, der er dog ikke fastsat en dato endnu.
Hvad Cassinni angår,har han været helt smadret, han har bare lagt på Fridas ynglings tæppe med et sørgmodigt udtryk i øjnene.
Han ville ikke spise, eller noget som helst, og han har aldrig været god til at lege med større hunde end ham selv, og da vores andre hunde er Grand Danois hunde , bliver han bare liggende på tæppet.
Heldigvis kendte vi en som kender en , der havde en veninde hvis far lige er død, og de kunne derfor ikke have hans hund længerer, det var også en Gl.gansk hønsehund - en tæve - så hende købte vi, hun hedder Freja, og er nu blevet bedste venner med Caccinni.
Det varmer virkeligt om hjertet at se Cassinni igen med liv i øjnene, og en logrende hale.
Det ser ud til at han er kommet sig over tabet af sin allerbedste ven
Nu må vi så bare se hvad den lille Fanny siger til at møde sine søskende, og hvad Cassinni siger til sine hvalpe, når de kommer engang.
Tak til Marika for en dejlig beretning.......
D. 5.12.08 En noget trist historie........
En hunde ejer ringede til mig da hendes tæve døde fra sine små hvalpe da de kun var 3 dage gamle 7 stk.
De små skulle bare ha hjælp hurtigst mulig, og heldigvis havde jeg en amme til dem, og de skulle overflyttes.
Jeg fandt en amme og hvalpene blev overflyttet, men desværre så gik den overflytning ganske langsom, og da hvalpene endelig kom frem døde de på stribe.
Det viser sig så at hvalpene havde lagt hjælpeløs uden form for føde, da ejeren havde været på sygehuset.
Så dyrlægen mente at deres organer simpelthen var gået i stå pga at de næsten ingen mad havde fået.
Så husk at det er så vigtig at hvalpene får mad med det samme og er der ingen tæve så en fl. hver 2. time den 1. uge.
Det er en trist historie som kunne ha været undgået hvis de havde fået deres mad til rette tid.
D. 1.10.08 En fam. kontaktede mig da deres boxer havde født et par hvalpe, og desværre havde den lagt en ihjel.
Tæven var meget livlig så de var meget bange for at hun også skulle ligge den sidste ihjel.
De ville gerne ha en amme, hvad jeg ikke var så vild med da tæven var glad for sin hvalp.
Og efter et fam. råd bestemte fam. sig for at beholde hvalpen hjemme, det ville blive hårdt arb. da der hele tiden skulle være nogen hos den.
Men efter nogle dage faldt tæven mere til ro, og den lille hvalp stortrives, så alle er glade.....
D. 12.12.07 Linda sendte mig en mail, at hendes Border Collie havde født 4 hvalpe, og hun mente godt hun kunne tage et par hvalpe extra ind.
Dagen efter blev jeg kontaktet af Finn, en ulykkelig hundeejer hans Setter havde fået 8 hvalpe, men der var ingen mælk, så han ville meget gerne ha hjælp til nogle af hvalpe.
Han kom i kontakt med Linda, og 3 hvalpe blev kørt ned til hende, så ville han flaske resten op.
Sammenføringen gik over alt forventning, Lindas tæve var ellevild med de små nye hvalpe, som straks blev slikket, og fik lov til at sutte.
Og der bliver meldt ud dagen efter at der er fred og ro i hvalpe kassen, så alt er som det skal være.
Finn kontaktede mig senere på aftenen, at han meget gerne ville ha hjælp til et par stk. mere, og meningen var så at han skulle køre til sjæll. dagen efter, til en Engelsk Bulldog, men da jeg talte med ham dagen efter syntes han at mælken var begyndt at blive lidt bedre, så han ville beholde resten hjemme.
Så snart jeg hører nyt om hvalpene, skriver jeg det her......
D. 12.11.07 Jes ringede til mig idag, hans tæve havde fået hvalpe, men desværre så havde den bidt nogle af hvalpene ihjel så Jes turde ikke mere lade dem være sammen.
Jeg havde en falsk gravid tæve i Varde, og der blev hurtig skabt kontakt og hvalpene er nu flyttet.
Sammenføringen gik fint, deres nye mor begyndte straks at slikke dem og de fik lov til at sutte.
Kirsten
D. 20.1.07 Boxer tæven Ricki fødte en enkelt hvalp, hvad ejeren Susanne selvfølgelig var meget ked af.
Hun havde igennem sin dyrlæge fået kontakt med en ulykkelig Collie ejer, hvis tæve havde født 8 hvalpe, men der var næsten ingen mælk.
Så de aftalte at Susanne skulle ha 3 af hvalpene hen til hendes tæve som havde så rigeligt med mælk.
Susanne var meget spændt på at se hvordan sådan en sammeføring ville gå, men alle bekymringerne blev hurtig manet til jorden da hun modtog de små.
Rikkie tog så pænt imod dem, de blev straks slikket og fik meget hurtig lov til at sutte.
Susanne er meget overrasket og glad over at det hele gik så godt, og siger det er en pragtfuld oplevelse.
Flere billeder kan ses inde på Foto hjælpesiden, og på Susannes hjemmeside www.boxerkaer.dk
D. 25.2.07 Elin og Claus ringede til mig sidste år, da deres schæfer tæve var død fra sine små hvalpe, så de stod meget akut og manglede hjælp.
Jeg havde to tæver en Labrador og en Berner Sennen med kun en enkelt hvalp hver, begge hold lå på fyn.
Elin og Claus kørte afsted med de små 2 stk. til Labradoren og 6 stk. til Berner Sennen. Jeg har modtaget nedlagte brev fra Elin og Claus så alle kan få et lille indtryk i hvordan hvalpene klarede sig de nye steder.
Elin og Claus.s brev......
D. 27.11.06 fødte vores dejlige schæfer tæve Sheeka 9 hvalpe. Den ene døde dagen efter, men de øvrige trivedes og Sheeka var en god mor. Vi måtte gerne rører ved hvalpene, men tog vi dem ud af kassen for at veje dem, hentede hun dem ind igen. På fjerde dagen fik hun en infektion, om aftenen ville hun ikke spise og hun fik det stadig dårligere i løbet af natten.
Om morgenen var vi hos dyrlægen med hende, hun havde høj feber og fik et skud antibiotika og medicin med hjem til opfølgning. Over middag var hun meget dårlig og jeg måtte slæbe hende på tæppet ud i bilen, af sted til dyrlægen igen. Her blev hun væskebehandlet, men feberen var nu faldet lidt og dyrlægen mente det var bedst at hun kom hjem til hvalpene, vi fik dog noget espilaz ned hjem, da hun ikke kunne lade dem die, da hun var så dårlig. Kl. 15 sad vi og gav hvalpene mad, Sheeka lå i sin kurv midt i blandt os, hendes ører strittede, hun lyttede til sine hvalpe, mens vores store søn sad og aede hende, pludselig kunne han mærke at nu var der bare pels, der var ikke liv mere. Jeg susede afsted til dyrlægen endnu engang, som blot kunne konstaterer hvad vi inderst inde godt vidste --- Sheeka havde forladt os.
Tilbage stod vi nu med 8 hvalpe, 2 fuldtids job og kunne imødese mindst 2 ugers flaske ordning hver 3. time døgnet rundt, og udover det, hvordan skulle vi kunne lærer hvalpene at være HUNDE.... Min første tanke tanke var gad vide om man kan finde en amme - hund ? Ind på nettet Google !!!!!!! søg på amme - tæve - hvalpe og hjælpen var der, 2 tæver på fyn en labrador og en Berner Sennen, og med kun en enkelt hvalp hver, så det var bare perfekt.
Så vi drog afsted til fyn.........
Labradoren Rasmine skulle lige overtales lidt af sin ejer til at lade de to nyankomne komme til patterne, men da der gik lidt tid var det som om hun tænkte " så pyt da " og begyndte at slikke dem, som hun gjorde med sin egen hvalp.
Desværre fik den lille tæve som børnebørnene havde døbt Maria dårlig mave og måtte ha flaske dagen efter ankomsten, men lige meget hjalp det. Lille Maria døde 1. søndag i advent og ligger begravet i Lis og Steen.s have. Noah derimod trivedes og blev godt selskab for sin plejemor og - bror, indtil han som 8 ugers hvalp var så stor at han uden besvær forcerede barrieren op til Lis.s køkken.
De 6 andre hvalpe blev kørt 15 km. nordpå hvor de omgående blev adopteret af Berneren " Emma ". Emmas ejer Trine havde gemt tæppet som Emma havde i kassen ved fødslen, og schæfer hvalpene blev gnedet godt og grundig i det, mens Emma var ude at tisse. Da hun kom ind igen var det som om hun stoppede et kort øjeblik ved synet af 7 hvalpe i stedet for en enkelt, men det var nærmere fordi hun ikke vidste hvor hun skulle træde, end hun undrede sig over hvor de mon kom fra. Hun trådte meget forsigtig op i kassen og krøllede sig sammen i det ene hjørne, for ikke at trykke nogen af de små, og så myldrede de ellers til patterne. Her var der desværre også en hvalp der gik til, da Trine ville undersøge hvalpene opdagede hun at den ene havde huld i maven, der hvor naglen burde have været og vi blev enige pr. tlf. at hun hellere måtte lade dyrlægen se på det, hvorefter den blev aflivet, da der var infektion i det, der måske var en navlebrok, der var blevet bidt alt for tæt. Vi troede at det var den mindste brune han, som vores søn havde navngivet " Absalon "så stor var glæden over at se ham i fin vigør, da vi første gang besøgte vores hvalp hos deres plejemødre.
De 7 uger gik hurtig, med nogle besøg på fyn undervejs og med hyppige aktivitet på mailen, og med søde historier og billeder, så vi kunne følge med i udviklingen. Faktisk gik det så hurtigt, så vi var en uge bagud da de 8 uger var nået, og først troede det var næste wee-kend vi skulle hente dem ! så det blev en lidt forjaget afhentning og derfor endnu mere spændende om Noah kunne genkende sine søskende, og få lov til at komme ind i flokken igen. Heldigvis var han en af de største, og vi har ikke kunnet mærke at han var udenfor på nogen måde. Han tog sig nogle ture med " Tyksak " om over herre dømmet, men når alle hvalpene lå og sov var han lige så meget med i bunken, og med hovedet på en af sine søskende, ligesom alle de andre. I skrivende stund er vores hvalpe nu 12 uger gamle, og vi har fået solgt 2, den ene " Tyksak " som nu hedder Hector, bor kun et kvarters kørsel herfra og med besøgs ret, så ham kan vi følge lidt med i. Den anden som har forladt os er tæven " Niisha " som vi endnu ikke kender det rigtige navn på, men hvor vi har udvekslet mail adresser med og fået lovning på nogle billeder, så vi kan følge lidt med herfra, hun bor 3 kvarters kørsel herfra, så det er ikke lige så meget " lige om hjørnet ". Vi har stadig to til salg, sorte flotte hanhunde, men vi har besluttet selv at beholde Tikka og lille Absalon som formentlig er kryptorchid og derfor alligevel skal kastereres.
Midt i sorgen over Sheekas død var det utrolig at mærke den støtte og opbakning vi mødte fra hundemennesker over det ganske land, ja helt op til en uge efter at hvalpene var kommet til fyn blev vi stadig ringet op af mennesker, der havde en tæve med få hvalpe, eller andre gode råd, blandt andet om vi havde prøvet ammestuen.dk !
Jeg er ked af at jeg ikke kan nå alle med min tak, fordi jeg ikke kender dem, eller fik fat i navne og tlf. nr. men jeg håber de ved hvor meget det betyder at møde den forståelse når man er ked af det. !!!
Hele dette forløb med at blive glade for at få hvalpe, blive ulykkelig over at miste sin hund, blive glade over at der er en løsning med plejemødre til hvalpene og samtidigt kede af at man så ikke kan følge dem, blive glade for at få dem hjem og samtidig kede af at de skal have et skift mere, når man finder deres endelige ejere, og alligevel kede af det når man så afleverer dem til de nye ejere, fordi man jo har knyttet sig til dem ... det er lidt hårdt følelsesmæssigt !
Det har været lidt hudløst og vi har været så dybt taknemmelige og rørte over at der er nogle mennesker og hunde, som har villet tage imod vores hvalpe passe og pleje dem og få ´dem rigtig godt i vej.
Man har følelserne lidt uden på tøjet, og det er svært at udtrykke sin taknemmelighed uden at blive rørstrømt, men det har betydet så meget for os at dette her kunne lade sig gøre. Vi fik 6 søde - dejlige - sunde - stærke og robuste hunde tilbage og vi kan ikke takke nok for at det kunne lade sig gøre. Det er Kirsten og ammestuen.dk,s fortjeneste at kontakten blev formidlet ( og jeg ved at både Lis og Trine har nydt godt af Kirsten.s gode råd undervejs ) og det er Lis - Steen Trine og Torben og ikke mindst de prægtige tæver Rasmine og Emma vi skylder at vores store sorg trods alt blev vendt til glæde alligevel.
Endnu engang en stor tak til begge vores plejefam. på fyn.
Claus og Elin.